Basket-Lock er en ny mobilløsning til indkøbsvogne
Idéen til Basket-Lock er baseret på egne erfaringer. At stå foran indkøbsvognen i supermarkedet og opdage, at man ikke har en mønt til vognen, for dernæst at gå ind i kiosken, købe den billigste vare og betale en 10’er over beløbet for at få en mønt til indkøbsvognen…
Der må være en nemmere løsning!
Basket-Lock – lås indkøbsvognen op med din smartphone
Da 85% af den danske befolkning ejer en smartphone, ligger løsningen lige for. Basket-Lock er en mobilløsning, der virker på alle indkøbsvogne – uanset om du handler i supermarkeder, byggemarkeder eller i møbelhuse.
Hvordan virker Basket-Lock?
Når du har købt og downloadet app´en, swiper du mobilen hen over låsen, der er monteret på indkøbsvognen. Når låsen åbner, er indkøbsvognen klar til brug.
Basket-Lock app’en kan downloades i App Store og Google Play. Vores app er knyttet personligt til dig og din Cloud. Får du nyt telefonnummer eller ny mobil, kan du stadig bruge din Basket-Lock app.